Skatterådet har i en ny afgørelse fastslået, at en investor ikke kan undgå skat, selvom han købte sine bitcoins tilbage i 2013, hvor de mest var for særligt interesserede og ikke et investeringsobjekt med værdistigningspotentiale. 

Gevinst ved handel med bitcoins og andre kryptovalutaer er kun skattepligtig, hvis man ligefrem handler med den slags, eller hvis man køber dem i spekulationsøjemed. Altså i håb om at kunne sælge dem med fortjeneste.

Det er hensigten på købstidspunktet, som er afgørende. Køber man kryptovalutaer af ren nysgerrighed eller for at bruge dem som betalingsmiddel, er en gevinst ved et senere salg faktisk skattefri, selvom salget sker på grund af store værdistigninger.

En potentiel gevinst på næsten 4.800 procent

Sagen handlede om en investor, der var uddannet som datamatiker og som hele sit liv havde interesseret sig for kryptologi. Tilbage i 2013 havde han købt 478,69 bitcoins over en periode på et lille halvt års tid. Hans samlede købesum udgjorde omkring 400.000 kr. Selvom værdien efterfølgende kortvarigt steg til det tidobbelte, solgte han ikke en eneste, men afprøvede i stedet i mindre omfang deres anvendelighed som betalingsmiddel.

I løbet af 2015 blev en del af beholdningen vekslet til andre kryptovalutaer, ligesom investoren i 2016 og 2017 havde foretaget ubetydelige småafståelser. Af de i 2013 indkøbte bitcoins havde han nu en restbeholdning på 381, der i april 2018 havde en samlet værdi på omkring 15,5 mio. kr.

I sin afgørelse fastslog Skatterådet, at investoren ville være skattepligtig af fortjenesten, idet kryptovalutaen måtte anses for købt i spekulationsøjemed. Der henvistes herved blandt andet til størrelsen af det investerede beløb samt til det faktum, at der faktisk havde været en ganske voldsom kursudvikling op til hans første køb, hvorfor forventningen om en gevinst måtte have indgået i overvejelserne omkring købet. Den omstændighed, at investoren også havde haft andre formål med erhvervelsen, var uden betydning.

  Malta med nye kryptovaluta reguleringsrammer

Kommentar

Afgørelsen er endnu et eksempel på den meget hårde linje, som SKAT og Skatterådet fra starten har lagt i disse sager, og som i vores optik i vidt omfang beror på bakspejlsbetragtninger. En linje, som formentlig betyder, at der næppe vil være ret mange flere, som vil bruge tid og penge på at anmode om bindende svar hos Skatterådet, fordi svaret næsten er givet på forhånd. Næste kapitel skrives derfor først rigtigt, når Landsskatteretten – og senere nok domstolene – afgør de første sager.

Kilde BDO